Tomatfrø - egen høst

Jeg fik som tidligere nævnt nogle lidt specielle tomatplanter i foråret. De gav alle et rigt udbytte og nu er der gået sport i det med forskellige tomatsorter. Til foråret skal jeg derfor have endnu flere sorter. Jeg oplevede dog allerede sidste forår, at der i plantemarkederne ofte kun er et kedeligt standard sortiment af tomat frø. Så hvis nogen af jer kender et godt sted hvor jeg kan få sjove eller interessante tomatsorter så må I endelig give lyd.

Noget af det sidste jeg gjorde her i efteråret var at forsøge mig med at høste tomatfrø fra mine nye tomatplanter.

Tomat høst

Processen er ret nem, men tager nogle dage.

1. Pluk tomaterne - de skal gerne være meget modne
2. Skær dem i halve og brug en ske til at udhule dem med
3. Kernerne og saften hældes i et syltetøjsglas eller skål
4. De halve tomater kan nu tørres i ovnen eller koges til tomatsauce (se seperat indlæg)
5. Lad glassene stå i nogle dage utildækket til de trækker skind og så småt begynder at rådne i overfladen.
6. Gæringsprocessen har nu gjort at tomat slimen kan skylles af kernerne - brug en sigte og skyl dem under vandhanen.
7. Frøene Lægges til tørre i en skål eller på et stykke bagepapir. Ikke på køkkenrulle! da de klistre helt fast til papiret (Jeg er belært af erfaring).  Hvis du bruger en skål så husk at at røre i den en gang i mellem så de ikke klistre helt sammen. De sidste klumper kerner kan skilles fra hinanden med fingrene til sidst. Frøene bliver lidt uldne at se på, men det er helt normalt.

Tomatkerner og saft i glas

Efter gæring og nu klar til at vblive skyllet

Klokkeranke - overnaturlig smuk

Klokkeranke er en af de planter som jeg altid har syntes var utrolig smuk. Jeg kender dog flere som har prøvet at dyrke den, men blot fået en smuk grøn plante ud af det og ingen blomster. De sidste to år har jeg eksperimenteret lidt med dem. Desværre fik jeg aldrig held med dem, men det gjorde min nabo til gengæld!

Frøene blev købt gennem Thompsom og Morgan i England og jeg plantede dem fuldstændig som der stod på pakken. Det første år fik jeg kun 4 planter ud af dem og kun 3 blomster. Meget arbejde for ingen ting desværre.

Her i foråret delte jeg så en portion frø med min nabo. Der kom sunde planter ud af dem og de blev plantet i krukker med stativ som de kunne klatre op af.  Men her er læring nummer 1 så. Klokkeranke egner sig ikke specielt til krukker, de skal have plads til rødderne og i krukker udtørre de for hurtigt. Der kom blomster, men planterne blev aldrig rigtig store.

Klokkeranke kan nemlig godt lide vand og gødning i rigelig mængder. Gødningen kan dog gøre at de får flere blade og færre blomster, men min erfaring siger mig at gødningen stadig er givet godt ud.

Min nabo valgte en anden strategi og plantede hendes ud direkte i jorden ved foden af et ubrugt espallier, hvor pæretræerne var blevet fældet pga. sygdom. Og se så, det gav bonus. Nedenstående billeder viser hvordan de i løbet af sommeren bredte sig til at dække en hel væg. Det var så smukt og vi kunne klippe blomster til buketter hele sommeren i gennem. Ja, lidt misundelig har man jo lov at være! Til foråret prøver jeg igen, men denne gang bliver det ikke i krukker, men direkte i havejorden.

Ægte have romantik

Jeg har forelsket mig i en rose. Jeg har altid godt kunnet lide roser, men der går lang tid imellem jeg ser én jeg simpelthen bare forelsker mig i. Rosen hedder James Galway og er er  opkaldet efter den kendte fløjenist på hans 60års fødselsdag i år 2000. Den er som så mange andre engelske roser skabt af englænderen David Austin.

Jeg er meget fascineret af selve rosen hovedet. Det har nogle meget tætsiddende kronblade som er lidt krøllede og det giver den et meget romantisk islet. Og så er der det med dens farve. Den er varm rosa i midten og så bliver den mere støvet eller grålig lyserød ud ad til kanten. Blomsterne er dobbelte og ganske fyldige.

Selve rosen planten har mørkegrønne lidt skinnende eller voksagtige blade med en anelse af rødt i sig, hvilket dog skulle forsvinde når planterne bliver ældre. Den har næsten ingen torne og sender halv lange skud ud med blomster for enden. Der skulle også finder en James Galway klatre rose, som jeg da engang skal have fundet og plantet.



Men i første omgang ser vi lige hvordan det går med de fire James Galway roser som jeg plantede under terrassen her i den sene sommer. I løbet af den sidste måned ser de ud til at have etableret sit. Planterne er næsten fordoblet i størrelse og den blomster troligt videre. Jeg har plantet dem i halv kompost fra genbrugststationen og halv almindelig havejord. Jeg var lidt bange for om komposten fra genbrugststaionen var for stærk til planterne, men de ser ud til at stortrives.

Plantemarked i Botaniskhave

Sikke en grå og regnfuld søndag! Så bliver man jo helt glad når man opdager at der er plantemarked i Botaniskhave i Århus. Jeg har hørt om det tidligere, men har aldrig haft mulighed for selv at kigge forbi. Så beslutningen om at hoppe i bilen og køre en tur forbi var ikke svær.

Jeg går stadig og pønser på hvordan mit hvide bed skal se ud og da jeg er kommet under økonomisk karantæne hvad angår planteindkøb (min mand er ved at være lidt træt af at jeg køber planter hele tiden), ja så gælder det om at spare penge hvor der spares kan og kan man samtidig samle lidt inspiration så er det jo ikke værst.

Plantemarkedet foregik tæt på væksthusene i Botaniskhave fra kl. 10-13 og der var ganske mange stande med alverdens planter.

Det var meget vådt, men ganske mange mennesker besøgte markedet, hvor der både kan findes sjældne planter og gøres nogle gode handler.

Jeg fandt bla. 5 store potter med løvefod for 35 kroner i alt - så kan det vist ikke gøres billigere!

Her er vist et udpluk af det som kom med hjem i bilen.  Det blev til 2 stk. daglilje "Gentle Sheperd", 2 stk. Ridderspore "Green twist", 5 stk.  Løvefod, 2 stk. Iris "Early Frost", 3 stk Digitalis "Albiflora", 1 stk. "Hortensia Annabelle", 2 stk. Gul Løvehale. Pris i alt ca. 300 kr.

Her i løbet  af de næste par uger vil jeg forsøge at skabe mig et overblik over hvordan det hvidbed skal ende med at se ud. Hvis ikke arbejdet kommer på tværs, så burde jeg kunne få plantet det hele inden udgangen af september. Jeg glæder mig sådan til at få det på plads.

Tomat eksperimenter!

En af min mands kollegaer kom sidste forår med tre små tomatplanter til os. Det blev starten på vores tomat eksperimenter.

I år er det blevet til 6 forskellige sorter og alle har givet fantastisk. Så er planen at fortsætte med mindst lige så mange sorter næste år og evt. udvide med en sort eller to mere. Det ender med at jeg skal have et større drivhus.

Da de tre tomatplanter vi fik ikke lige er dem man oftest ser i plantemarkederne, ja så må vi jo høste frø i år så vi kan så dem igen næste år.




Drivhuset bugner af grønne tomater





















Her er en lille oversigt over de sorter vi har dyrket i år:

"Black from Tula" (sort russer). En russisk sort tomat som stammer fra byen Tula i vest Rusland. Den giver et stort udbytte af 300-350g. tomater. De variere i farven fra støvet brun til mørk sort og de har en unik røget smag.

"Blommetomat Black plum". En sort blommetomat som er hårdfør og meget yderig. Der kommer masser af tomater fra august til oktober. De er søde og velsmagende, blommeformede og er mørkerød/grønbrun ved modenhed. De er meget mørke inden i.

"Bøf tomat - Pantano Romanesco Øko". En meget tidlig sort. Stor grøn/rød tomat fra Rom området. Perfekt til tomatsalat- Skal plukkes mens den stadig er grøn og fast. Giver kun få frø. Er meget kødfuld og fuld af smag.

"Små røde" almindelige sherry tomater. Meget yderig over en lang periode.

"Bøftomat- Vision F1" En tomat hybrid (der bør ikke høstes frø da de nye planter har en tendens til at være svagere end moderplanten) Kan dyrkes både i drivhus og udenfor på læfyldte steder.

"San Marzano II" Italiensk blommetomat sort. Stammer fra byen San Marzano som ligger for foden af vulkanen Vesuv i Italien. Er den absolut bedste sort at bruge til tomatsauce.



Black plum





San Marzano II



En af de kommende dage vil jeg skrive lidt om hvordan vi tage frø fra tomaterne.



Tomatsauce af friske tomater

Vi har så mange tomater i drivhuset at vi ikke aner hvad vi skal gøre ved dem. Vi har haft i alt 6 forskellige sorter og alle har givet godt. 

Jeg har nu forsøgt at tørre tomater og det gik egentlig helt fint. Men der er stadig massevis af tomater i drivhuset, så nu har jeg forsøgt at lave hjemmelavet tomatsauce ud af en del af dem. Og det smager simpelthen fantastisk.

her er opskriften:

• 1,8 kg tomater (en god blanding af alle de sorter vi havde)
• Lidt god olivenolie
• 2 løg snittet i små tern
• 2 fed hvidløg fint snittet
• 2 små chilier (kan undlades hvis man ikke er til stærk mad)
• Tomat koncentrat - en af de store dåser
• et bundt frisk oregano- hakket
• et bundt basilikum - hakket
• salt, peber, lidt sukker
• et par deciliter vand
• Atamon & syltetøjsglas

Først blev løg og hvidløg lige stegt et par minutter i olien og herefter blev resten tilsat. Tomaterne skæres i mellem store stykker (med skind). Hvis man har god tid kan man undvære tomat koncentraten og i stedet lade saucen koge ind til det halve - men så bliver der jo også mindre sauce.

San Marzano, Bøf tomat og chili

Så fik saucen ellers lov til at passe sig selv i ca. 45 min hvor det stor og simrede. Og da tomaterne var møre fik det hele en tur med stavblenderen indtil saucen var helt jævn.

I mellemtiden havde jeg skoldet glassene med en skefuld atamon og kogende vand. og så blev de ellers fyldt op. Der blev til 6 glas i alt. Jeg brugte en blanding af gamle honning og syltetøjsglas.

Nu står de tildækket med film i køleskabet og de burde holde sig op til ca. 6 måneder. Men det må tiden jo vise...jeg tror der blevet spist inden for de næste par måneder.

Terrassebed

Sidste efterår fik vi lavet en ny dejlig terrasse. Men da vi bor i et 1930er hus med kælder, ja så er terrassen hævet ca. 1,2 m over jorden. Jeg har længe gået og kigget på dette store sorte hul som er under terrassen, men har været meget i tvivl om hvad som skulle plantes der.

Planterne skulle tilføje farve til denne del af haven og samtidig på sigt dække hullet under terrassen. Da sådan en træ terrasse skal males i ny og næ, ja så duede det heller ikke med klatreplanter.

Farvetemaet er blevet lys rosa, mørkerød og sølv. For at få en idé om hvordan bedet ville komme til at se ud har jeg søgt på nettet og fundet billeder af de stauder som jeg syntes passede i dette farvetema. Resultatet blev nedenstående billed kollage som er blevet bedets udgangspunkt.

Og så var det jo ellers bare at køre en tur i planteskolen.

I alt blev følgende indkøbt:

• 4 stk engelske James Galway roser
• 2 store purporsolhat
• 4 Astrantia Major Rubra (stjerneskærm)
• 2 poser middelhavns allium løg 40 stk i alt

Prisen blev i alt ca. 1.200 kr.

I haven havde jeg allerede Cineraria (sølv blad), Sankthansurt og Lammeøre som kunne deles og bruges igen, så de var gratis. Der er også blevet tilføjet lidt Helichrysum Petitolare til at dække jorden, men jeg forventer ikke at de skal være der så snart resten vokser til og dækker jorden.

Resultatet ser måske lidt sølle ud på nuværende tidspunkt, men jeg glæder mig til det får ordentlig fat og fylder noget mere til næste sommer. Jeg skal nok supplere med flere billeder når det står i blomst næste sommer.

En spirende fascination for Valmuer

Jeg har fået uindbudte gæster i haven i år! Men efter at have lært dem at kende er de mere end velkomne. Det er 2 forskellige valmuer som har sået sig selv i haven. Den ene er en lilla fyldt opiums valmue - Papaver Somniferum, som har slået sig ned i min urtehave. De skal helt klart have deres egen plads næste år i haven - de fylder lidt for meget i urtehaven. Så når frøene er modne skal de høstet og gemmes til næste år.

Papaver Somniferum

De har blomstret så smukt her i juni og juli med deres knytnæve store blomster og lidt sølvfarvede blade og stængler.

Papaver Somniferum

 En anden ubuden gæst er også en valmue, men én som jeg ikke kan finde et artsnavn på. Den er ca. 60 cm høj, har helt bleg lyserøde blade med rosa prikker i midten. Den er meget yndig og delikat. Hver blomst lever kun et døgn eller to før bladene falder af. Hvis nogen kender navnet vil jeg da gerne vi det.

Ukendt valmue

Ukendt valmue

Vindruer

I år har jeg haft stor succes med vindruerne i vores drivhus. Ja, i alle fald ser det sådan ud indtil nu. De kan endnu ikke spises, men de er blevet store og flotte allerede. De sidste mange år er det blevet til nogle små og meget sure vindruer. Jeg har flere gange overvejet at graven vinstokken op, men den er nu ret dekorativ og giver også lidt skygge i det ellers så varme drivhus. Vinstokken gror langs den ene side af drivhuset. Jeg kender ikke sorten, men det er blå druer.

I efteråret, da de sidste gode vindruer var plukket og bladene begyndte at visne, klippede jeg vinstokken fri for alle blade, stængler og rådne klaser. Det eneste som jeg lod tilbage var det sidste skud  i enden af stokken (for at få stokken til at gro videre hen af siden på drivhuset)  Tilbage stod bare den rå og bare vinstok. Sådan stod den hele vinteren og da de første skud viste sig i foråret blev stokken gået efter for Skjoldlus (små sorte/brune lus med hård skal, som sidder under barken på vinstokken) I bund og grund hiver jeg alt den løse bark af og gnider stammen med hænderne, så falder lusene nemlig af. Det virker måske lidt drastisk første gang man hiver næsten al barken af stammen, men vinen kan godt tåle det.

Hereftter handler det mest om at komme tit i drivhuset, for nu skyder vinen voldsomt. Først er jeg afventende og ser hvilke skud som sætter klaser og hvilke som ikke gør, men klaserne skal ikke være ret store før end man kniber/klipper toppen af skuddet af. Jeg lader 1 blad sidde over klasen og fjerner alt andet. Tidligere har jeg ladet alle klaser sidde, men det kan jeg nu se har været en fejl. Fjern også alle de klaser som ikke umiddeltbart er pæne og regulære. Jo færre klaser, jo større vindruer er vist min devise fra nu af.  Alle skud uden klaser fjernes helt inde ved stokken. Ofte går jeg også ranken efter og fjerner store blade som skygger for klaserne. Det gør egentlig ikke noget at vinstokken ser lidt ser lidt "pillet og sølle" ud. Jo mindre energi bruger den nemlig på at sætte blade og jo mere energi på at lade vindruerne vokse.  Husk at knibe/klippe skudene hele sommeren igennem for vinen bliver ved med at skyde.

Nu må jeg bare afvente og se om vindruerne bliver søde i år. Med al den regnvej vi har haft, kan jeg godt blive bekymret for om de har fået sol nok. Vi må se!

Det hvide bed - stensætningen

Mit overordnede mål for i år er at få lavet "det hvide bed" i haven. Det hvide bed skal ligge i et hjørne af haven som er i delvis skygge. Det er et hjørne som har været tilgroet og hvor jeg engang plantede 2 sommerfuglebuske som er endt med at overtage 2/3 af beddet sammen med en masse skvalderkål.

Beddet er lidt hævet af en stensætning, men stensætning er så gammel at den er skredet og jorden fosser ud mellem stenene. Så første skridt på vejen til min drøm om et hvidt bed er altså at få genoprettet stensætningen. Jeg ved godt jeg ikke er den store murer, men hvor svært kan sådan noget være? SVÆRT!-meget svært kan jeg nu konkludere.

Det er det største puslespil jeg nogensinde har prøvet og når hver brik vejer 10-20kg, ja så får man både hold i ryggen og bandet en del. Jeg er nu 2/3 af vejen igennem og har fået muret en del op, men der er stadig et stykke vej endnu. Er jeg helt stolt...nej! Men her kan i se fremgangen. Jeg skal nok dokumentere det endelig resultat når jeg kommer så langt. Jeg regner med at plante beddet til her i slutningen af august eller starten af december, alt efter hvordan vejret arter sig.




Den del jeg ikke er kommet til endnu




Murerarbejdet indtil videre

Til opmuring af stenene har jeg brugt 2/3 sand/grus (støbemix) samt 1/3 beton som er blevet blandet sammen i en spand og derefter tilsat vand indtil konsistensen var til at arbejde med. Det skal hellere være for tykt end for tyndt. En times tid efter at stenene var blevet muret op tog jeg en blød børste (sådan en til at vaske biler med), dyppede den i vand og strøg alle stenene og samlinger med vand, således at de blev lidt mere afrundede og jeg fjernede de beton klatter som lå hist og her på stenene. Når jeg engang er helt færdig med stensætningen så skal den afsyres så de sidste grå beton striber på stenene forsvinder.

Haven i Hune - et fortryllende sted

For et år siden lovede jeg mig selv at jeg i løbet af sommeren skulle en tur forbi Haven i Hune. Men sommeren blev travl og jeg kom aldrig afsted. I år skulle det derfor lykkes at komme afsted, og idag vendte jeg bilen mod det nordlige sommer Danmark og kørte turen til Hune.

For 50 kr. i entre får man et par timers følelse af lykke, for det er simpelthen et fortryllende sted. Man kan ikke forestille sig hvad haven gemmer når man parkere på den intetsigende parkeringsplads 150 meter fra haven. Men så snart man træder ind i haven og går hen til havehuset hvor billetterne sælges, så er man klar over man er kommet til et fantastisk sted.

Jeg gik og tog lidt billeder med min mobiltelefon på turen rundt i haven. De er ikke alle blevet lige skarpe, men håber de giver et indtryk af den 7000 m2 store fortryllende have.

Er man i Nordjylland kan jeg kun anbefale at man tager et smut forbi Anne Justs have. Haven er måske lidt rodet og ustruktureret at se på, men det er en del af charmen at haven ikke er overfriseret. Samtidig lærte jeg meget om hvordan man kan skabe rum i haven, bruge bunddække på nye måder og sætte planter sammen som jeg personlig aldrig ville have tænkt på. Anne Just har bestemt haft mod og masser af ideer. Det er imponerende flot.

Gæstebud

Vi havde et par af vores dejlige venner på besøg igår. De har selv for et års tid siden købt en gammel rødstensvilla med en gammel have til. Med sig bragte de denne søde lille buket som de havde plukket i haven. Jeg synes den er indbegrebet af forår.

Forårsbuket på terrassen

Krydderurter

Så kom turen til krydderurtebeddet. Min søn Simon på 5 år har hjulpet med at flytte rundt på de gamle krydderurter og har lagt stor iver i det.

Simon igang med at flytte purløg

Sidste år plantede jeg oregano, estragon, mynte, timian, persille og purløg. Desværre er både timian og det meste af persillen gået ud i den hårde vinter. Så i går tog jeg ud til et af mine lokale favorit plantesteder, PGU i Hornslet, og supplerede op med nye krydderurter. Der er nu indkøbt dild, timian og Salvie. Desværre var de ikke leveringsdygtige i rosmarin endnu, så det må vente lidt. Bagerst i beddet er der gjort plads til basillikum, men da temperaturen gerne skal op på ca. 15 grader må det også vente lidt endnu.



De ny indkøbte krydderurter

De nye krydderurter er på plads, nu skal de bare vokse til.



Hornvioler

Vi er nu midt i april og Hornviolerne, som jeg har skrevet om tidligere, er nu plantet om i en større  terracotta krukke.Det er et par uger siden jeg plantede de små honsviol planter om, men krukken har stået i drivhus indtil nu for at sikre at planterne trivedes. I løbet af et par dage regner jeg dog med at den skal flytte plads og stå ved vores hoveddør som en forårsvelkomst. Efter en ny gang muld har planterne vokset sig større og blomstre nu i et væk. Hver eneste vissen blomst skal knibes af, men tilgengæld blomstre Hornviolerne hele sommeren. Hvis de bliver for ranglede kan man blot klippe dem ned i ca. 10 cm højde, så forgrener de sig igen og blomstre videre. Sidst på sommeren lader jeg blomster blive på planten og den sætter så stjerne formede frøstande som kan tørres og frøene såes i efteåret. Det er en af de mest nemme og trivelige blomster jeg kender. Vigtigst er dog at de skiftes muld ved dem et par gange i løbet af sæsonen, så trives de bedst.

Hornviolerne lige efter de blev pottet om.

Hornvioler i terracotta potte

Jeg synes den mørkelilla farve står mægtig godt til den lidt hvidvaskede terracotta potte. Næste år skal jeg have flere forskellige farver Hornvioler så jeg kan plante flere potter til med hver sin farve.

Ranglet fremgang

Godt to uger efter at jeg såede frø i vindueskarmen, er der allerede godt gang i frøene. Især tomaterne har det godt og både bøf tomater og San Marenzo er spiret,  mens kun 3 chili spirer er dukket op. Men de kræver også højere varme for at spire, så jeg skal nok blot have lidt tålmodighed.

Tallerkensmækker småplanterne er blevet lange og ranglede. Er lidt i tvivl om de bør knibes. Nu har jeg prøvet at knibe et par stykker så må vi se om de forgrener sig. Desværre er det kun ca. 9 frø ud af 30 som har spiret. Så det er lidt skuffende.  Tilgengæld er Sølvblad frøene næsten spiret alle sammen, men er stadig meget små og skrøbelige